Bring sjæl og personlighed ind i dit nybyggeri

2025-trend:

Bring sjæl og personlighed ind i dit nybyggeri

Nyopførte boliger kan sagtens have masser af varme, hygge og charmerende detaljer. Få stylistens bedste råd til at indrette med sjæl og personlighed.

 

Måske er du ved at få opført et nyt hjem og overvejer, hvordan du indretter et nybyggeri med charme og sjæl?

 

Der er masser af fordele ved nybyggeri, forklarer Dorthe Dahl, som er indretningsstylist. For du får frihed til at skabe præcis det udtryk, du ønsker. Og selvom huset er nyt, kan du sagtens forvandle mursten og gipsvægge til et hyggeligt hjem med varme, personlighed og masser af sjæl.

 

– Farver og materialevalg er et af de stærkeste værktøjer, når du vil skabe sjæl i dit hjem, og det gør, at dit nybyggede hjem virker personligt fra dag ét, siger Dorthe Dahl.

 

Start fra bunden – og krydr med farver og genbrug

 

Dorthe Dahl anbefaler, at man som boligejer fra start vælger gennemgående gulve for at skabe sammenhæng og harmoni. Og for at tilføre sjæl kan du ”låne” stilarter, du godt kan lide:

 

– Var drømmen oprindeligt en ældre murmestervilla, så overvej klassiske sildebensgulve, som giver et elegant og tidløst præg, samtidig med at de tilføjer den hygge og varme, man ellers ofte savner i et nybyggeri. Et andet smukt valg er brede plankegulve i en rolig, varm træsort, der giver et naturligt udtryk og en behagelig ro, siger hun.

 

Herefter handler det om at holde toner og overflader op mod hinanden, så de harmonerer og skaber en rød tråd.

 

For at tilføre hjemmet et godt lag af personlighed kan du kombinere nye møbler med loppefund eller arvestykker.

 

– Indretningen kan løftes yderligere med møbler i dæmpede jordfarver, eller du kan gå mere modigt til værks og lege med klare blå nuancer, der giver energi og liv. Tilføj keramik, vægtæpper og tekstiler, som giver ekstra tekstur og hygge i dit nye hjem, lyder det fra Dorthe Dahl.

Stylistens anbefaling: Brug nyt og gammelt sammen

 

Dorte Dahl anbefaler, at man kombinerer nyt og gammelt for at skabe sjæl – netop dér opstår den særlige stemning, der gør et hus til et hjem. Kombinér også lyse og mørke træsorter for at skabe kontrast og dybde.

 

– Tilføj naturlige elementer som eksempelvis stenmaterialer i form af bordplader, småmøbler eller lignende, hvilket giver et råt og autentisk udtryk. Balancér det med store, bløde sofaer, der indbyder til ro og nærvær.

 

– Det er samspillet mellem det rå og bløde, det nye og gamle, som giver dit hjem sjæl, og gør det indbydende fra første øjeblik, forklarer indretningsstylisten.

 

Se vores store udvalg af sildebensgulve her

 

Gå på opdagelse i Timbermans sortiment af brede plankegulve

Translation key count: 340
Key: Categories.WallCovering, Value: Vægbeklædning