Hjemme hos Frederikke Bruun: Naturligt korkgulv i gammelt mejeri

Hjemme hos Frederikke Bruun:

Naturligt korkgulv i gammelt mejeri

Frederikke Bruun, kendt fra Instagram, og familien er i fuld gang med renoveringen af et nedlagt mejeri fra 1920. På husets førstesal har parret valgt et korkgulv fra Timberman for at skabe hygge og en naturlig atmosfære.

 

I 1920 blev et 400 kvadratmeters stort mejeri opført, da tre mindre mejerier blev slået sammen. Selvom produktionen stoppede i 1971, blev mejeribestyreren boende indtil 2011, men ellers har bygningerne mellem Hobro og Randers stået forladte, inden Frederikke Bruun og familien kunne kalde det deres nye hjem.

 

Selve boligen er 150 kvadratmeter plus overetage, og siden 2023 har de været i gang med at renovere de mange kvadratmeter til et hjem, der matcher familiens behov og ønsker.

 

Den proces kan man følge med i på hendes Instagramprofil @fredebruun, hvor Frederikke både deler tips og tricks til renovering og viser ærlige glimt af det hårde arbejde med en datter på 2 år samt en mere på vej.

 

Drømmene har altid været på plads for Frederikke Bruun, der fortæller:

 

– Vi vil gerne fremhæve husets originale stil med stuklofter, høje paneler og et generelt romantisk og charmerende udtryk. Man må gerne kunne se, at det er et gammelt hus, forklarer hun.

 

 

Naturlighed og sammenhæng

 

På husets førstesal er der kontor, gæsteværelse og legeværelser. Men der var også fire forskellige slags gulvtæpper, som havde ligget der siden 70’erne.

 

Derfor valgte parret at få et sammenhængende gulv, og valget faldt på Cork Start Traces Natural – et naturligt korkgulv fra Timberman.

 

– Jeg kan godt lide naturmaterialer, og jeg har altid været nysgerrig på kork. Vi havde en lille kolonihave før, og der ville jeg gerne have haft korkgulve. Det er et spændende materiale med gode akustiske egenskaber, siger Frederikke Bruun.

 

Hun har selv lagt korkgulvet – i selskab med sin toårige datter:

 

– Gulvet er supernemt at montere. Jeg har tidligere lagt træ-klikgulv, men det her var endnu nemmere og hurtigere.

 

Værelserne er små, og der kommer ikke så meget lys ind. Derfor passede det godt med et gulv, som kan skabe hygge, hulestemning og varme.

 

– Korkgulvet bidrager med hygge ligesom et gulvtæppe, og samtidig er det praktisk. Vi er meget glade for resultatet, som falder godt ind i stilen med naturlige materialer, som vi har i resten af huset. Derudover er det komfortabelt at gå på, og vi kan mærke en positiv forskel på akustikken, lyder det fra Frederikke Bruun.

 

 

Korkens særlige egenskaber – hjemme hos dig

Wicanders korkgulve forener det bedste fra naturen og imødekommer hverdagslivets travlhed og udfordringer, så du får mere tid til det, der betyder noget.

 

Uanset om du er til et ensartet eller rustikt look, et træ- eller klassisk korklook eller mørke eller lyse træsorter, så har du med Wicanders mulighed for at vælge et gulv, der passer til netop dit hjem.

 

Tjek vores forskellige korkgulve ud her.

 

Translation key count: 340
Key: Categories.WallCovering, Value: Vægbeklædning