I løbet af de seneste år er vi blevet mere og mere miljøbevidste, og nu har tendensen også bredt sig til gulvene, hvor kork er blevet et populært valg. Det skyldes ikke mindst, at produktionen af kork er bæredygtig og bidrager til at nedbringe verdens CO2-udledning.

 

Det kan næppe komme bag på nogen, at miljø og bæredygtighed fylder mere og mere hos os danskere. Tendensen er at spore i alt lige fra elbiler og vegansk plantefars til hæklede karklude uden mikroplast. Men hvordan vælger man at bæredygtigt gulv?

 

Hos Timberman råder man folk til at vælge et gulv lavet af kork, da det er fremstillet af natur- og genbrugsmaterialer. Ifølge Poul Kristensen, der er salgskonsulent hos Timberman, er korkgulve også blevet populære blandt danskerne:

 

- Vi oplever i øjeblikket en stigende interesse for bæredygtige gulve, og salget af korkgulve, og salget af korkgulve er derfor steget voldsomt i de seneste år. Vi ser nu, at kork anvendes som gulvmateriale i en lang række nye boligbyggerier, hvor de er med til at forbedre akustikken i store åbne køkkener og i stuer, hvor der er højt til loftet. Man slipper derfor for at sætte dyre akustikplader op på væggen eller lægge store tæpper, som måske ikke passer til resten af indretningen, fortæller han og forsætter:

 

- Mange er tiltrukket af korkens miljørigtige kvaliteter, og derudover har kork en masse andre fordele som for eksempel en høj slidstyrke og ergonomisk gangkomfort. Det er både blødt og behageligt at sidde på og egner sig derfor godt til legende børn. kork er således et godt klimavenligt alternativ, som ikke går på kompromis med hverken kvalitet eller komfort:

 

I forhold til klimaet tilføjer Poul Kristensen, at høsten af kork hverken involverer træfældning eller forurenende maskiner, men foregår ved, at arbejdere skræller barken af korkegetræet, som efterfølgende bliver stående og vokser videre i op til 200 år. Selve materialet er også genanvendeligt, og resterne fra produktionen bliver granuleret, hvorefter det kan bruges som miljøvenligt biobrændsel.

 

FRA FIRSERINDRETNING TIL BÆREDYGTIG TREND

 

Nogle forbinder sikkert korkgulve med vinpropper eller en indretningstrend fra slutfirserne, men fakta er, at korkgulve i dag er noget helt andet, end de var dengang. Man kan stadig få de traditionelle korkgulve med korkstruktur, men derudover kan man også vælge andre overflader, som ligner naturligt træ eller sten. Det er med til at give mange flere muligheder i forhold til boligindretningen.

 

- Der er mange, som bliver overraskede, når de ser et korkgulv og får at vide, at det er lavet af kork, for mange af dem ligner virkelig træ til forveksling. Overfladen har struktur med årer og knaster, så gulvet ligner og føles som rigtige træplanker. Vil man have korkens bæredygtige egenskaber og akustiske kvaliteter, men stadig beholde det klassiske trælook, er vores korkulve med den trælignende overflade derfor et godt valg, forklarer Poul Kristensen.

 

Timberman har netop udvidet deres sortiment med et nyt bæredygtigt korkgulv, Wicanders WISE, som er lavet af naturlig kork og genbrugsmaterialer.

 

FAKTA

Én enkelt naturlig korkprop kan absorbere op til 112 gram CO2 - en hel korkegeskov kan absorbere op til 32 milioner tons CO2 om året. Det svarer til ikke mindre end 2,2 millioner danske husstandes årlige CO2-udledning.

 

 

Hadsund, den 19 september 2019