Under nuværende Corona-restriktioner:
Har du bestilt et af vores gulve hos én af vores forhandlere, kan du få det leveret fragtfrit til din hoveddør. Kontakt venligst din forhandler. Har du brug for en prøve på gulv fra Timberman, kan du ligeledes få tilsendt prøver gratis. Ønsker du yderligere vejledning inden du vælger eller bestiller gulv, kontakt da venligst vores salgskontor på 99 52 52 52.

Gulvvirksomheden Timberman præsenterer nu to nye gulvunderlag med god varmeledningsevne, TimberPRO pg TimberLUX. Derudover dæmper underlagene lyden, er miljøvenlige og har en høj bæreevne.

 

Med lanceringen af TimberPRO og TimberLUX udvider gulvvirksomheden Timberman nu sit sortiment med to nye gulvunderlag, som sætter nye, høje standarder for varmeledning. Underlagene er særligt udviklet til gulve med gulvvarme og derfor en meget høj varmeledningsevne, som endda overstiger de generelle anbefalinger.

 

- Vi er glade for at kunne præsentere de nye gulvunderlag, som er med til at understøtte vores gulve og maksimere deres funktionalitet. På den måde får man absolut mest ud af gulvene. Det gælder både i forhold til varme, fugtspærring og dæmpning af trinlyd, hvilket særligt er en fordel ved vores Timberman-trægulve, fordi det tilføjer ekstra kvaliteter til naturmaterialer, forklarer salgskonsulent Martin Mosegaard fra Timberman.

 

TiimberPRO er et solidt underlag lavet af polythylen-baseret skum, mens TimberLUX er et luksuriøst gulvunderlag udført i patenteret RWS Barrier-materiale. Begge underlagstyper er udviklet til gulve med gulvvarme og har derfor en markant varmeledningsevne. Hvor TimberPRO er i høj kvalitet med gode funktionaliteter, er TimberLUX stadiet over med exceptionel kvalitet og funktionalitet.


LYDDÆMPNING OG BÆREDYGTIGHED

Udover en god varmeledningsevne har begge underlag også både lyddæmpning og miljøvenlige kvaliteter. TimberPRO dæmper således lyden med otte procent, i alt imens TimberLUX, på grund af det specielle PWS-materiale, reducerer trinstøj med hele 39 procent. Derudover er begge gulve, i kraft af deres fremstilling uden gas og genanvendelige materiale, miljøvenlige.

 

- Først og fremmest lægger vi selvfølgelig vægt på funktionaliteten, som vi ikke går på kompromis med. Her er akustik en væsentlig funktion, som er med til at forbedre indeklimaet markant, og ved hjælp af et undergulv kan man således reducere støj betydeligt. Det er særligt en fordel i store rum, hvor der er højt til loftet, forklarer martin Mosegaard og forsætter:

 

- Derudover forsøger vi også at gøre alle vores produkter så miljøvenlige som muligt, og vi bruger derfor materialer, som kan genbruge, og fremstillingsmetoder, der ikke forurener unødigt. Det, kombineret med funktionaliteten, giver et underlag i særklasse. 

 

TimberPRO og TimberLUX kan anvendes under Timberman-trægulve og Wicanders-korkgulve. 

 

FAKTA OM TIMBERPRO:

  • Polyethylen-baseret skum med lukkede celler til svømmende gulve
  • Velegnet til gulve med gulvvarme - overstiger den varmeledningsevne, der anbefales af EPLF
  • Integreret fugtspærre med overlap og tape gør gulvunderlaget nemt at lægge
  • Overholder høje krav til bæreevne ved tungt belastede gulve
  • Otte procent lyddæmpning
  • 100 procent genanvendligt, produceret uden brug af CFC- pg HCFC-gasser

 

FAKTA OM TIMBERLUX:

  • Kraftigt gulvunderlag med patenteret RWS Barrier-materiale og permanent elasticitet
  • Ekstremt høj varmeledningsevne i henhold til EPLF
  • Integreret fugtspærre
  • Ved montering på beton undergulv skal samlinger tapes med alutape, ved montering på træbaserede undergulv skal samlinger ikke tapes
  • Overholder de højeste krav til bæreevne ved tungt belastede gulve
  • Uovertruffen trinstøjsdæmpning på 39 procent med RWS Barrier-materiale
  • 100 procent genanvendeligt, produceret uden brug af CFC- pg HCFC-gasser
  • Miljøvenligt