Hvordan beregnes m²?

Når du skal beregne, hvor mange m² gulv du skal bruge, ganger du rummets længde med bredden. Husk altid at beregne 5% ekstra til skæresvind.

Eksempel:

B: 3 x L: 5 = 15 m²
15 m² x 1,05 = 15,75 m²

Rengøring og pleje af trægulv

Et gulv skal holde til livet i hjemmet med familie, børn, kæledyr, venner, aktiviteter – og afslapning. Træ og kork er fra naturens hånd udstyret med særlige egenskaber, som gør det til et enestående materiale i boligen, fordi træ er slidstærkt, fleksibelt og funktionelt. Men træ kræver pleje for at bevare sine unikke egenskaber og sit smukke udseende. Timberman anbefaler Trip Trap Træpleje, som beskytter og plejer dine dyrbare gulve og brugsting i træ og kork, så de holder sig pæne mange år frem i tiden.  Timberman Trægulve er overfladebehandlet med Mathon matlak eller Naturolie. Det er vigtigt at vælge en overfladebehandling, hvor pleje og vedligeholdelse harmonerer med din families hverdag og ønsker. Den olierede overflade kræver mere vedligeholdelse, men er let at reparere, hvorimod den lakerede overflade er nem at vedligeholde, men sværere at reparere. Wicanders korkgulve har et tyndt lag vinyl på overfladen, dette sikrer en slidstærk og rengøringsvenlig overflade. En overflade der ved regelmæssig pleje og vedligehold forbliver flot i rigtig mange år.

Daglig rengøring af et trægulv eller et korkgulv bør ske ved støvsugning. Når gulvfladen er blevet snavset og skal rengøres, er det vigtigt at bruge et produkt, der er specielt tilpasset gulvet, det giver det bedste resultat i længden.

Timberman anbefaler regelmæssig pleje af dine gulve i træ og kork. Når gulvfladen trænger til vedligeholdelse, er det vigtigt at bruge et produkt, der er specielt tilpasset gulvet, så det fremover er pænt og let at vedligeholde.

OK

Denne side bruger cookies.