Samarbejdspartnere

Vi har et tæt samarbejde med nogle af verdens største producenter. Det sikrer kvalitet, produktudvikling, lovlig skovning samt levering på aftalt tid og sted.


Vi ved hvor træet kommer fra. Alle trægulve fra Timberman stammer fra lovligt fældet træ.


Det indebærer også, at der er producenter og lande, vi ikke kan handle med. Derfor kan der


 

være enkelte træsorter, vi desværre ikke leverer. Det er trods alt en lille pris at betale for, at kunne give vore kunder sikkerhed for, at deres nye gulv er produceret med træ fra lovlig skovning, og i øvrigt er produceret efter alle nationale og internationale miljøkrav.


Vi tilstræber at markedsføre produkter, hvis egenskaber er medvirkende til at skabe et godt og sundt indeklima med mindst mulig belastning af det omgivende miljø.

CE-mærket

Vores brede sortiment af Timberman trægulve og Wicanders korkgulve er alle CE-mærket efter ENI 14342. CE-mærkningen er sikkerhed for, at alle Timberman gulve er funktionsdygtige og fri for formaldehyd og andre allergifremkaldende stoffer.


Timberman har underskrevet Code og Conduct, for derigennem at sikre vore kunder, at alle Timberman produkter indeholder lovligt skovet træ. Vi overholder Dansk og Europæisk lovgivning samt retningslinjer omkring indkøb af træ.


Timberman har i mange år som en del af sin miljøcertificering sikret, at vi kun bringer


 

produkter på markedet, der indeholder lovligt fældet træ og er naturligvis i besiddelse af de nødvendige dokumenter, der sikrer, at vi også overholder den nye EU Tømmerforordning EUTR nr. 995/2010.


Se dokumentation fra Timberman


Læs mere om EU's nye tømmerlovgivning


Vi opretholder naturligvis en standard svarende til miljøcertificeringen DS/EN ISO 14001.


 

Certificering

Hos Timberman gør vi meget for bæredygtigheden. Det meste af det træ, vi bruger til vores gulve, er PEFC- og FSC-certificet.


Mærkninger, der kort sagt er forbrugerens garanti for, at der er taget hensyn til og ansvar for genplantning af træer, miljøet generelt samt mennesker og dyr under skovning og produktion - og at disse produktionsforhold kan dokumenteres.


PEFC og FSC-certificering gives endnu ikke til plantager eller helt små producenter.


 

Det er ikke nødvendigvis fordi, de ikke lever op til krav om bæredygtighed. Det handler om, at det ikke er logistisk muligt at mærke mange små familiebrug. Desuden har PEFC/FSC haft et forbehold over for plantagetræ. Noget, vi hos Timberman arbejder for at få revideret.


Vi vælger fortsat at bruge fyrtræ i vores gulves midterste lag af flere grunde. Træsorten har fremragende kvaliteter som af fjedrende mellemlag og giver det bedste slutprodukt. 

Phthalater

Timberman har udfaset phthalater fra alle vore gulve, der er produceret af og med overflade i vinyl.


I januar 2012 kunne vi glæde os over en delvis production af gulve til private, erhverv samt offentlige miljøer uden skadelige phthalater, og siden januar 2016 er produktionen nu helt phthalatfri.


Den blødgører, der i stedet anvendes, er godkendt til anvendelse i fødevareemballage samt legetøj til børn under 3 år.


 

Hvad er phthalater?


Phthalater har i mange år været brugt som blødgører til fleksible overflader som f.eks. vinyl.


Læs mere om bæredygtighed, miljø og indeklima i forbindelse med Wicanders korkgulve


 

Kontakt os